Hvordan vælger du fagforening?

Det er altid en god ide at være medlem af en fagforening. Har man først taget beslutningen om et medlemskab, er der dog et spørgsmål, som melder sig: Hvilken skal man vælge? De danske fagforeninger har ofte en bred profil, og derfor er det ikke nødvendigvis oplagt, at man som X bør vælge Y. Du bør vælge den fagforening, som tilbyder de bedste vilkår: https://allefagforeninger.dk/

Her menes der ikke kun i forhold til, hvor meget der skal betales i medlemsbidrag, men også i forhold til overenskomster og juridisk bistand med mere.

Derudover bør man også tage kulturen på ens arbejdsplads i betragtning, når der skal vælges fagforening. For mange mennesker er fagforeningen nemlig mere end bare en slags forsikring, i tilfælde af at forholdene på arbejdspladsen ikke er i orden. Det er også et udtryk for en indstilling til sit fag, og i forlængelse deraf et spørgsmål om identitet og solidaritet. Med dette in mente kan det være en god ide at undersøge, hvilke fagforeninger der er repræsenteret på en arbejdsplads.

Det kan selvfølgelig også være. at arbejdsgiveren er bundet af en overenskomst, så der kun kan ansættes medarbejdere, der er medlemmer af en specifik fagforening – i så fald bortfalder dilemmaet selvfølgelig. Brug også meget gerne arbejdskollegernes anbefalinger.

Gode vilkår i en fagforening er selvfølgelig altid noget, man bør være ekstra opmærksom på, men man bør omvendt heller ikke ignorere vigtigheden af det tilhørsforhold, som et medlemskab af en fagforening giver dig. Det er nemlig ikke kun noget, som eksisterer på papiret, men derimod også noget, som kommer til udtryk i det daglige, f.eks. på kontoret eller i kantinen. Man bør som udgangspunkt altid sammenligne fagforeninger for at finde den, som tilbyder flest fordele, men samtidig bør man også tage kulturen på arbejdspladsen i betragtning, inden det endelige valg skal træffes.